I 2026 har generative AI-værktøjer fået godt fodfæste i danske og norske virksomheder. Hele 73% af de adspurgte ledere og ansatte kan fortælle, at de bruger værktøjer som ChatGPT, Copilot eller Gemini på arbejde. Det viser en undersøgelse, Visma Software Nordic har foretaget om AI i norske og danske erhvervsliv.
Men brugen er stadig temmelig famlende, fortæller Øyvind Larsen, administrerende direktør i Visma Software Nordic. 40% af respondenterne oplyser, at teknologien kun bruges eksperimentelt, og kun en lille gruppe har implementeret den fuldt ud i kerneprocesserne, siger Larsen.
Og det måske mest opsigtsvækkende: 61% evaluerer aldrig – eller kun sporadisk – afkastet af AI-undersøgelsen. Kun 3% gør det systematisk, viser undersøgelsen. Det betyder, at de færreste ledere i praksis ved, hvilken effekt AI-brugen har på deres virksomhed. Mange lader fortsat teknologien stå som et sideprojekt i stedet for at bygge den ind i kernen, siger Larsen.
Det er ikke teknologien, der bremser, men menneskerne
Undersøgelsen peger på tre hovedbarrierer, der gør det krævende for danske og norske virksomheder at gå fra eksperimentstadiet til at implementere generativ AI i de vigtigste forretningsprocesser:
- Manglende kompetence (36% angiver dette som årsag)
- Integrationsudfordringer (19% angiver dette som årsag).
- Mangel på tid og ressourcer (17% angiver dette som årsag).
Med andre ord: Det handler mindre om teknologi og mere om folk, processer og kapacitet. NHO's seneste kompetencebarometer peger i samme retning – her angiver syv ud af ti norske virksomheder, at de mangler AI-kompetence, hvilket underbygger, at viden, tid og praktisk implementering er de største bremseklodser.
Når der mangler både kompetence og kapacitet, er det måske ikke så underligt, at få virksomheder afsætter ressourcer til at måle den faktiske effekt af AI-brug, siger Øyvind Larsen.
{{cta-1}}
Sæt tal på gevinsten – eller risiker at tabe konkurrencen
For en CEO er spørgsmålet aldrig, om teknologien er spændende, men om den betaler sig. Hvis afkastet ikke måles, overlades AI-satsningen til mavefornemmelser og ad hoc-projekter i stedet for at blive en styret og målbar investering, påpeger Larsen.
– Og så vil mange ledere stå i en klemme: De investerer tid og ressourcer i ny teknologi, men uden dokumentation for den værdi, der skabes. Spørgsmålet er, hvad det vil betyde for konkurrenceevnen fremover, siger han – For en CEO er spørgsmålet ikke, om AI er spændende, men om det giver afkastning, siger Larsen.
{{cta-2}}
Selv små AI-gevinster kan udgøre millioner
Når danske og norske virksomheder først rapporterer målbare resultater, handler det især om fire bestemte områder, hvis vi skal tro respondenterne i undersøgelsen:
- Automatisering af fakturering og afstemning
- Rapportering og økonomiprocesser
- Prædiktiv analyse i budgettering
- HR-processer som sygefraværsanalyse og ressourceplanlægning
Alt dette er kerneprocesser, som CFO'er og ledere kender godt, og som hurtigt kan give både hårde og og bløde gevinster, siger Larsen. Han henviser også til, at 43% oplyser, at de tror generativ AI vil overtage mellem 11 og 25% af dagens opgaver i løbet af fem år. Mange ledere har altså en nøgtern optimisme, når det gælder AI: De færreste tror, at halvdelen af virksomheden vil blive automatiseret, men at mellem 11% og 25% af opgaverne kan håndteres af AI-teknologi om fem år, siger Larsen.
Men selv et så beskedent niveau er mere end nok til at gøre en forskel. Hvis én ud af fem opgaver løses hurtigere, billigere eller med færre fejl, får det direkte effekt på omkostninger og produktivitet. Pointen er, at gevinsterne garanteret er der allerede – men de bliver først synlige, når man faktisk måler dem.
Gå fra eksperiment til konkurrencefordel
Der er ingen tvivl om, at AI har gjort sit indtog. 73% af respondenterne i undersøgelsen oplyser, at de bruger AI-teknologi i virksomheden. Men så længe kun 3% oplyser, at de måler værdien systematisk, risikerer de fleste at gå glip af det virkelige potentiale.
Mit budskab til CEO'er og CFO'er er enkelt: Begynd at måle, hvad AI faktisk skaber af værdi, og styr satsningen derhen, hvor du får størst effekt, siger Larsen. Den, der formår at knytte AI til faktiske resultater, får en fordel. Den, der lader teknologien forblive et eksperiment, bliver stående på sidelinjen.
