29/9/2026
Visma Software
ERP - Økonomi og regnskab
3
 min

Fra budgetkaos til kontrol: Sådan moderniser I budgetprocessen

Oplever I også, at budgetprocessen ofte drukner i manuelle Excel-filer, utydelige versioner og tidskrævende administration? Ved at samle budget og bogføring i ét integreret ERP-system kan I forvandle et tungt efterårsprojekt til et smidigt og aktivt styringsværktøj, der frigør tid til reel analyse.

Oversigt:

Artiklen præsenterer en guide i syv trin til at modernisere virksomhedens budgetproces. Gennem et samlet ERP-system minimeres manuel indtastning og filhåndtering. Vigtige tiltag inkluderer at koble Excel direkte til systemet, bruge faste skabeloner, etablere tydelige workflows og arbejde med rullende prognoser, der løbende justeres ud fra realiserede tal og aktuelle markedsforhold.

Vis mere
Skjul

Budgetfilen er kommet tilbage med en ny fane, som ingen har bedt om. To selskaber har regnet med forskellige valutakurser, og ledelsen venter på et konsolideret tal, som endnu ikke findes. Samtidig cirkulerer der tre versioner af den samme fil. Lyder det bekendt?

Budgetarbejdet behøver ikke være mere administration end analyse. Nøglen er at tage udgangspunkt i et ERP-system, der binder budget og bogføring sammen.

{{cta-1}}

Én platform, hvor budget, bogføring og opfølgning hænger sammen

Et samlet ERP-system giver hele virksomheden et fælles fundament. For budgetarbejdet betyder det, at alle arbejder ud fra de samme data – fra den første skabelon til månedsopfølgningen. Det giver jer:

  • De samme tal til alle – i den rigtige version
  • Automatisk konsolidering, også på tværs af selskaber
  • Prognoser, der kan opdateres hele året
  • Opfølgning på realiserede tal i realtid
  • Mere tid til analyse, mindre til administration

Syv trin til en mere moderne budgetproces

Den rigtige platform er fundamentet – men at modernisere budgetprocessen handler lige så meget om, hvordan I arbejder. Her er syv trin til en proces, hvor budgettet bliver et aktivt styringsværktøj for virksomheden i stedet for et tungt efterårsprojekt.

1. Kortlæg, hvordan budgettet udarbejdes i dag 

Identificér, hvor tiden spildes, og hvor fejlene opstår. Hvor mange filer sendes rundt? Hvor mange personer er involveret? Og hvor mange dage går der fra den sidste indtastning til et konsolideret budget? Svarene bliver jeres baseline. De viser, hvor en samlet platform og en ny måde at arbejde på gør den største forskel – og udgør grundlaget for at beregne værdien af ændringen (business case).

2. Hent de realiserede tal direkte fra ERP-systemet 

Når budgettet tager udgangspunkt i data, der hentes direkte fra ERP-systemet, arbejder alle med de samme tal – og I ved, at de er opdaterede. Ingen behøver at kopiere historik manuelt eller afstemme forskellige filer med hinanden. Det er også en forudsætning, hvis I vil have hjælp af AI i budgetarbejdet. AI bliver aldrig bedre end det datagrundlag, den arbejder med.

3. Behold Excel – men kobl det til systemet 

At modernisere budgetprocessen betyder ikke, at I skal skrotte Excel. Det, der skal væk, er copy-paste og manuel filhåndtering. Med en Excel-integration (tilføjelsesprogram) til ERP-systemet hentes data direkte ind i budgetskabelonerne, og det, der indtastes, gemmes tilbage i systemet. Budgetterne kan derefter konsolideres automatisk i stedet for at blive samlet manuelt.

4. Fastlæg detaljegraden, og brug fælles skabeloner

Flere detaljer giver ikke automatisk bedre styring. Bliv enige om, hvor detaljerne gør en forskel – for eksempel personaleomkostninger eller større projekter – og hold resten på et overordnet niveau. Saml derefter budgettet i fælles skabeloner, så alle selskaber og afdelinger afleverer deres tal i den samme struktur. Det sparer tid i konsolideringen og gør budgettet nemmere at følge op på.

5. Skab et tydeligt workflow

Uklare roller er en hyppig årsag til, at budgetarbejdet trækker ud. Aftal på forhånd, hvem der har ansvaret for hvilke dele, hvilke deadlines der gælder, og hvem der gennemgår og godkender. På en samlet platform sendes skabelonerne direkte til de budgetansvarlige. Den person, der styrer processen, kan se, hvordan indtastningen skrider frem, og får en notifikation, når et forslag sendes til godkendelse. Feedback og ændringsforslag håndteres med kommentarer direkte i løsningen – ikke i e-mails, der kan blive overset.

6. Opdatér prognosen løbende – med årsbudgettet som base

Årsbudgettet giver et trygt fundament, mens prognosen opdateres løbende ud fra de realiserede tal. På den måde træffes beslutningerne på baggrund af aktuelle tal, og afvigelser opdages i tide, uden at hele budgettet skal laves om. Ved at bruge AI kan I desuden hurtigt få prognoseforslag baseret på historiske mønstre – og dermed et solidt beslutningsgrundlag for dig og dine kolleger.

Løbende prognoser bliver ekstra vigtige frem mod 2027. Ifølge nyere økonomiske prognoser fra blandt andet Nationalbanken og de økonomiske vismænd forventes der fortsat økonomiske udsving, hvor både inflation og renteniveau kan flytte sig. Et budget, der lægges i efteråret, kan derfor allerede være forældet til foråret.

7. Følg op på budgettet hver måned

Når budget og bogføring hænger sammen på den samme platform, er tallene der allerede. Det bliver nemt at sammenholde budgettet med de realiserede tal hver måned, og tiden kan bruges på at forstå afvigelserne og reagere på dem – mens det stadig er muligt at påvirke resultatet.

‍
{{cta-3}}

Dato offentliggjort: 
29/9/2026
Dato opdateret: 
29/9/2026

Kategorier

No items found.