Oversigt:
Vis mere
Skjule

Elektro Partner leverer tekniske løsninger og viden til autoværksteder i hele verden. De sælger en stærk database, der hurtigt hjælper med fejlsøgning på biler. På årlig basis løser Elektro Partner op mod 50.000 sager for deres kunder.

Esge Christensen, CTO hos Elektro Partner, fik som sin første opgave at finde et nyt ERP-system, da deres C5-løsning var forældet og krævede for mange manuelle arbejdstimer.

“Vi skulle egentlig bare udskifte ERP-system. En af de store ting var, at vi indtastede manuelt hver eneste ordre. Vi snakker 20.000 ordrer om året. Det skulle vi have automatiseret. Vi skulle finde et system med mulighed for API og integration.”

- Esge Christensen, CTO

Elektro Partner har hovedkontor i Danmark, og deres vækst har medført, at de nu har aktiviteter i alle de skandinaviske lande. Det var derfor vigtigt, at deres nye ERP-system kunne fungere optimalt på tværs af disse landegrænser.

“Visma Net var et af de systemer, som Elektro Partner havde kigget på, inden jeg kom til. Vi tog kontakt til Visma Software Nordic og fik snakket med en uvildig konsulent. Han kiggede på vores behov og pegede derefter på Columbi, som kunne det, vi havde brug for.”
- Esge Christensen, CTO

Visma Net-partneren Columbi har bistået Elektro Partner i deres overgang til Visma Net. En proces, hvor der er blevet lyttet til Elektro Partners behov for at tage skiftet i bidder og hen ad vejen. Overgangen fra gammelt til nyt system er derfor sket i et tempo, hvor alle har kunnet følge med, og det har givet tryghed.

“Vi er meget tilfredse over vores samarbejde med Columbi. Hos Columbi får man en primær kontaktperson, som kender ens setup. Vi er meget glade for ham, vi har fået tilknyttet. Det er fantastisk at have en så kompetent som ham i den anden ende af telefonen eller mailen.”

- Esge Christensen, CTO

Generelt er Esge og hans kollegaer begejstret for, at Visma Net er så standardiseret et system, at de kunne komme i gang med at bruge systemet med det samme. 

“Vi har været meget selvhjulpne. Det har ikke været nødvendigt med meget hjælp ift. Visma Net. Allerede fra man starter et regnskab og vælger standardkontoplanen, fungerer det bare. Vi skulle tilføje konti, tilpasse fakturaer osv. - men det er småting. Man er let i gang.”

- Esge Christensen, CTO

Esge påpeger, at skiftet til et nyt system har budt på udfordringer, men det var forventeligt uanset hvilket system, Elektro Partner ville skifte til. De har skullet lære nye måder at arbejde på, fordi deres arbejdsgange hidtil har båret præg af mange manuelle processer. De skulle derfor lige lære Visma Net at kende og forstå opsætningens muligheder.

“Bogføringen er meget anderledes. Det skulle vi lige lære og vænne os til. Man kan ikke bare gøre alt muligt, for der er nogle regler, der skal overholdes. Til gengæld er det svært at lave fejl. På den måde er Visma Net meget sikkert som system.”

- Esge Christensen, CTO

Visma Nets åbne API har givet Elektro Partner mulighed for at integrere ERP-systemet med deres selvbyggede CRM-system. Det har medført, at de kan se information om kundens saldo, fakturaoverblik mv. direkte i CRM-systemet, hvilket ikke var tilfældet før. Esge fortæller også, at API’et giver mange andre muligheder især i forhold til at forbedre deres kunders oplevelse. Elektro Partner er fx i gang med at lave en online shop, hvor API’et kommer til at spille en afgørende rolle for, at alle systemerne hænger sammen, så de rigtige priser vises mv.

Esge og hans kollegaer er meget glade for valget af Visma Net, og alle de fordele som systemet har bragt med sig allerede nu - og fremover.

“Hverdagen kører fint. Vi har fået en hverdag til at fungere med de nye integrationer fx bank, Autoinvoice osv. Det er en lettelse på det bogholdsmæssige ift. det gamle. Vi håndterer flere ting med det samme personale.” 

- Esge Christensen, CTO

Vil du vide mere om Visma Net?

Bliv klogere på Visma Net lige her.

Læs mere

Dato offentliggjort: 
13/3/2024
Dato opdateret: 
13/3/2024